01/04-2016

TV 2 Sport er lagt på sendefladen som prøvekanal i April måned.

Animal Planet og Discovery er faldet ud som følge af skifte i sendemønstret hos Canal Digital.

Begge kanaler sendes i fremtiden som HD kanaler, vi vælger ikke at investere i en tuner,        ca. 15.000 Dkr.

Vi overgår til signalforsyning fra Stofa omkring 20 april

12/02-2016

Indkaldelse til Ordinær Generalforsamling offentliggjort.

11/02-2016

Nyeste vedtægter er offentliggjort under Fakta.

22/01-2016

Læs informationen vedr. samarbejdet mellem AVAf og TrioNet ved at klikke på linket på forsiden eller her.

04/01-2016

Der er sendt opkrævninger ud til husstande i Antenneforeningen. Se beregningerne under pakker og priser.

01/01-2016

Godt Nytår til alle medlemmer af AVAF.

01/02-2014

Der er pga af en regnefejl blevet ændret på priserne for 2014. Det betyder at der er opkrævet kr. 275 for meget for første kvartal for fuldpakken. Dette modregnes senere.

30/01-2014

Som offentliggjort til ekstraordinær Generalforsamling afholdes Ordinær Generalforsamling tirsdag den 18. februar. Skriftlig indkaldelse omdeles snarest.

03/01-2014

Priser for 2014 er offentliggjort under Pakker & Priser.

02/01-2014

Brug for et nyt TV? Fx. 110 tommer til kun kr. 775.000. Se HER

29/12-2013

Nyt link til en meget gavnlig side om HDTV og meget andet. HER


06/11-2013

Som nævnt i indkaldelsen til Ekstraordinær Generalforsamling skal der diskuteres vedtægtsændringer. Her findes det nye forslag til vedtægter
Forslaget er bearbejdet af FDA HB over flere år.
 

29/10-2013

Stormen 28. oktober 2013 medførte skader på to af vore paraboler.
1* Vest, med sattelit Thor 5, hvorfra der sendes TV 2 kanaler og andre fra Canal Digital havarerede ca 14,30 hvorefter 12 kanaler var ude af drift.
Dette er rettet nu klokken 09,30 tirsdag den 29. oktober. Ikke med fuld sendestyrke, men nok til et godt billede.
Ny parabol er rekvireret og vil blive monteret snarest.

Et bølgehoved er ligeledes beskadiget med vandindtrængen til følge.
Dette vil ligeledes blive udskiftet, der kan opstå frysninger hvis vi får minusgrader.

Forsikringen dækker dette.
 

14/10-2013

Agerskov Vest Antenneforening afholder Ekstraordinær Generalforsamling mandag den 18. november 2013 i Aulaen på Agerskov Skole.

14/10-2013

Boxer afvikler samarbejdet med antenneforeningerne. - Boxer har udsendt en skrivelse til antenneforeningerne, hvor i de  opsiger samarbejdet med foreningerne. Boxer angiver at de ikke har kunnet nå til enighed med Viasat om en aftale, der giver Boxer retten til at distribuere kanalerne via  antenneforeningernes signalforsyningsanlæg. Dermed giver det ikke mening for Boxer at fortsætte de allerede indgåede aftaler med antenneforeningerne.
For de antenneforeninger der har indgået aftalen, har det været en glimrende løsning,  og som har været meget tilfredsstillende.
Agerskov Vest antenneforening arbejder på en løsning, indtil da er der stadig åbent for Boxer i DVB-T.
 

01/05-2013

Siden kører nu næsten 100% igen. Der er enkelte funktioner som i forvejen aldrig blev brugt, som bliver vurderet om de skal genopstå. Hvis der er funktioner du savner så send en mail HER.

24/04-2013

Efter et backup-problem på www.agerskovvest.dk er det nu igen muligt at få opdateret siden. I første omgang vil det være de vigtigste sider, og stille og roligt kommer alle sider (forhåbentlig) tilbage. Jeg beklager at det ikke har været muligt at finde de nyeste oplysninger om antenneforeningen i lidt mere end en måned.

Første nyhed er den opdaterede kanaloversigt. Se under pakker og priser.

23/04-2013

BOXER sender ukodet fra d. 16. april til 1. maj

BOXER åbner igen op for alle sine kanaler for at give en smagsprøve på de mange kanaler, som kan ses hos BOXER. Det betyder, at alle husstande med digital grundpakke fra Agerskov antenneforening og MPEG4-udstyr har mulighed for at se BOXERS 28 betalingskanaler i 14 dage. De 28 kanaler er de kanaler, der indgår i Boxer Max.

Perioden ligger i forbindelse med påske, hvor kanalerne sender rigtig godt tv. Bl.a. kan man se: topfilm fra TV 2 Film; Ratatouille og Ice Age – kampe fra Superligaen og Premier League på hhv. CANAL9 og 6’eren. Der er noget for enhver smag.

13/03-2013

Som skrevet på det omdelte så er priserne gældende fra 1/4-2013 offentliggjort. Se under pakker og priser. Under specialtilbud finder du desuden tilbuddet om husgennemgang af din installation.

27/12-2012

Savner du en meget overskuelig TV-guide med de største og vigtigste kanaler så kan du finde en lige her. Udklip

16/12-2012

Priserne gældende fra 1. januar 2013 kan nu findes under Pakker og priser.

Samlet kanaloversigt følger snarest.

15/12-2012

Der omdeles en brochure til husstande i Antenneforeningens dækningsområde vedrørende Flimmer på skærmen søndag den 16. december. Allerede nu kan du se instruktionsvideoer om problematikken HER.

Spændende læsning hvor man sammenligner priser på de store kabeludbydere. Vi er bestemt konkurrencedygtige på alle områder.

Udklip Hvis du er interesseret i hvad der sendes på vore nabolandskanaler og hvornår der sendes udsendelser med danske undertekster, så klik på Banneret.

12/12-2012

Medieaftalen der blev indgået 9. oktober 2012 kan læses HER.

22/10-2012

Bestyrelsen i Antenneforeningen er sammensat som det fremgår af Fakta-siden.

03/04-2012

Læs referater fra den Ordinære og Ekstraordinære Generalforsamling under "Fakta". Desuden er der kommet opdaterede tilbud fra Boxer gældende fra 10-04-2012. Se uder specialtilbud.

23/02-2012

Nu er både den ordinære og ekstraordinære Generalforsamling afholdt. Referater fra de spændende aftner er i produktion. Vi afventer navne på nye bestyrelsesmedlemmer samt konstitueringen af denne bestyrelse.

23/02-2012

Antenneforeningen afholder Ekstraordinær Generalforsamling onsdag den 14. marts 2012. Nærmere info og omstændigheder følger snarest..

11/02-2012

Agerskov Vest antenneforening opdaterer alle kanaler mandag den 13. februar 2012. Der kan derfor opstå forstyrrelser.

TV 2 sendes fremover på 559,25 Mhz analog og på 554 Mhz i QAM 2 MPEG 2. Se desuden den opdaterede frekvensliste der er gældende fra 14. februar 2012. Se den samlede kanaloversigt med frekvenser under “Pakker & Priser”

20/01-2012

Kl. 17.35 den 19. januar skulle alle problemer vedr.  Pixelering/FrysningTV2 være ophørt. Hvis det ikke er tilfældet så skriv venligst en mail via hjemmesiden. Det er naturligvis vigtigt at sikre sig at det ikke kun er Dit udstyr der er problemer med.

Der er enkelte kanaler der har fået nye frekvenser og frekvenslisterne er endnu ikke opdaterede. Sker snarest..

Hvis Du kun vil se TV2 via Boxer på DVB-T skal Du selv kontakte dem for at få tilsendt et kort/modul.

16/01-2012

Det opleves stadig at vores digitale TV2 fryser. Problemet skulle blive afhjulpet i løbet af i dag eller i morgen. Analogt skulle der ikke være problemer længere.

Efter at TV2 er blevet en betalingskanal den 11. januar 2012 er reglerne for Must Carry blevet opdateret. Must Carry kanalerne er de kanaler som alle antenneforeninger er forpligtet til at vise deres medlemmer. Læs reglerne under “Fakta”

12/01-2012

Der har været store problemer med at få konverteret TV2 fra MPEG2 til MPEG4. Problemet ligger ikke hos antenneforeningen, men hos den leverandør der har haft 2 år til at forberede skiftet. De var åbenbart ikke klar alligevel. I skrivende stund ser det dog ud til, at hvis man laver en ny digital søgning af DVB-C nettet skulle alle kanaler blive fundet...Incl. TV2. (Se under Teknik for de tekniske indstillinger/frekvenser)

På den analoge side er der stadig problemer med at nogle kanaler “fryser”, men der arbejdes næsten i døgndrift på at få løst dem.

Programvalg vil blive afholdt inden generalforsamlingen. Indtil sedlerne er delt ud kan man læse om TV2 “problematikken” under Afstemning.

01/01-2012

Bekendtgørelse: Der afholdes Ordinær Generalforsamling onsdag 22. februar 2012 i kantinen på Agerskov skole fra 19.30 til 22.00

31/12-2011

Alle medlemmer af Agerskov Vest Antenneforening ønskes et Knaldgodt Nytår med ønsket om et spændende år med nye tiltag i antenneforeningen.

24/12-2011

Glædelig Jul

14/11-2011

Inden længe vil der blive omdelt stemmesedler til valg af nye kanaler i Antenneforeningens forskellige pakker. Derfor kan vi kun opfordre til at benytte sig af det gode tilbud fra Boxer med 28 gratis kanaler mellem 11.-27. november som beskrevet nedenfor, for evt. at få inspiration til nyt udvalg af kanaler.

14/11-2011

Kravene til modtageudstyr fra 11. januar 2012

Den 11. januar 2012 ændres antennesignalet for DR1, DR2 og TV 2 fra MPEG2 til MPEG4. Samtidig vil TV 2 ikke længere kunne modtages frit tilgængeligt med antenne.
Derfor vil MPEG2-udstyr – i form af enten et fjernsyn med indbygget tuner (digital modtager) eller en separat digital modtageboks – til modtagelse af tv med antenne (dvs. tag- eller stueantenne), fra den dato ikke længere kunne benyttes til at modtage DR1, DR2 og TV 2. Der er heller ikke andre kanaler, der kan modtages med sådant udstyr.
Det er let selv at teste, om du har det nødvendige modtageudstyr: Kan du med det eksisterende antenne tv-udstyr se DR HD, vil du ikke blive berørt af omlægningen. Hvis der ikke er adgang til DR HD, skal du inden 11. januar 2012 anskaffe enten en MPEG4-boks, der tilsluttes det eksisterende fjernsyn, eller et nyt fjernsyn med indbygget MPEG4 DVB-T modtager. Ønsker du fortsat at modtage TV 2 med antenne, skal dette udstyr være forsynet med (Boxer-godkendt) kortmodul/kortlæser.


Modtager du tv-signalerne fra en antenneforening, er det en god idé at kontakte foreningen for at sikre dig, at du ikke bliver berørt. Modtager du dit tv fra en satellit-, kabel-tv- eller bredbåndsudbyder, bliver du ikke berørt, og du behøver ikke at foretage dig noget.
Læs evt mere HERRobert_TV2_ready_300_hoj

13/11-2011

Kære Agerskov Vest Antenneforening

Fredag den 11. november åbner vi igen for signalet til 28 af Boxer’s kanaler. Så kan du bare se løs, for det hele er Roberts omgang. Det kræver blot, at du har en antenne og MPEG4-modtagerudstyr.
Vi lukker først for signalet igen søndag den 27. november 2011 – så kan du i ro og mag se en masse af det, som Boxer kan tilbyde dig.
 

02/11-2011

Det er muligt at skifte til en anden pakke ved skriftelig henvendelse her.    Det er indtil videre kun muligt at skifte inden begyndelsen på et nyt kvartal. Betyder det nye pakkevalg at der skal isættes et skillefilter opkræves der kr. 100.00 pr. filter via NETS/PBS.  (Se info på Pakker og Priser)

27/9-2011

Hvad kommer TV 2 til at koste?

Tv-distributørerne afgør forbrugerprisen
TV 2 sælger ikke selv sine kanaler til tv-seerne - det sker gennem tv-distributører, som driver den infrastruktur, der gør det muligt at modtage tv-signalet på fjernsynet. Som med andre tv-kanaler er det tv-distributørerne, der fastsætter den pris, du som abonnent skal betale for TV 2. Hvis TV 2 indgår i en tv-pakke er det ikke til at sige præcist hvad kanalen koster for den enkelte kunde.
Det ligger dog fast, at TV 2 i 2012 opkræver tv-distributørerne 10 kr. om måneden ekskl. moms pr. tilsluttet TV 2-abonnement. I 2013 og 2014 ændres dette til 12 kr. om måneden ekskl. moms pr. TV 2-abonnement. Til den pris skal lægges distributøravance, moms og CopyDan-afgift, før man har den endelige forbrugerpris.
Forbrugerprisen må forventes at blive noget højere, hvis man køber TV 2 à la carte end som del af en større tv-pakke, hvor distributørens omkostninger til distribution spredes ud over flere kanaler.
TV 2 er ikke længere "must carry" - tv-distributører og antenneforeninger må derfor selv beslutte, om de ønsker at distribuere kanalen. Men TV 2 vil fortsat levere public service-indhold i form af nyheder, fakta, dansk fiktion, sport og underholdning af samme høje kvalitet, som du er vant til.
Den pris, som TV 2 opkræver tv-distributørerne pr. abonnement, er ens for alle distributører - små som store.
Yderligere information
Det vil i løbet af 2011 fremgå af Agerskov Vest antenneforenings hjemmeside, hvordan kanalpakker og priser vil se ud efter afholdelse af generalforsamling i februar 2012.

 

25/9-2011

logo-illu-3-forside

MPEG2 SLUKKES OG TV 2 BLIVER BETALINGSKANAL

19/8-2011

euro Vuelta a España

Eurosport sender LIVE fra de spanske bjerge og landeveje, når verdens bedste cykelryttere sætter alt ind mod podiepladser og etapesejre i årets tredje store Tour.

17/8-2011

Da der sker utrolig mange forandringer i den digitale verden har vi her på siden tilføjet 2 nyhedskarruseller med nyheder om forskellige kanaler i den ene og i den anden er der nyheder fra FDA (Forenede Danske Antenneanlæg). Så er du helt opdateret med det allernyeste.

16/8-2011

Under “Nyttige links” kan du læse om det allernyeste vi skal til at vænne os til: DVB-T2. Desuden kan du under “Produkter” se om du har valgt det rigtige apparat så du er klar til fremtiden. Se fx et B&O tv til kr 659.000 HER

15/8-2011

Under Digitalt finder du nu en opdateret liste over kanaler som den ser ud efter at vi har fået implementeret TDX modulet sådan at alle kanaler kan findes på DVB-C signalet.

8/7-2011

Antenneanlægget er nu udvidet med det omtalte TDX modul. Det vil sige at alle kanaler nu er at finde som DVB-C signal. Der er stadig småproblemer med det nye sigal som skal udbedres men det er småting, som teknikeren arbejder på. Opdateret kanalplan pr. 1. juli findes under Pakker og Priser. For at få indstillet dit udstyr optimalt brug sætpunkterne under Teknik.

20/6-2011

Opdateret bekendtgørelse om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg under Fakta.

16/6-2011

Dansk Kabel TV har monteret vort nye TDX modul.
Dette modul kan håndtere alle vore nuværende kanaler og udsende disse som DVB-C signal på vort anlæg.
Vi foretager forsøg med dette modul i uge 24 og uge 25, for at trimme udsendelserne.
Man kan allerede nu foretage forsøgsindstilling i DVB-C området på eget fjernsyn.
Når forsøgsperioden er tilendebragt vil information om kanalernes placering fremgå af vores internetside og
på vor infokanal der indtil videre er analog, denne bliver senere ligeledes digital.
Link til mere information om TDX modulet kan findes under vore Nyttige Links.

19/5-2011

Referatet fra den Ekstraordinære Generalforsamling og Økonomi/Budget ligger under Fakta.

7/5-2011

Så er foreningens opdaterede vedtægter offentliggjort. Se under Fakta.

1/5-2011

Så kan agerskovvest.dk med stolthed præsentere stedet hvor du kan give din mening tilkende. Der er oprettet et forum hvor alle foreningens medlemmer kan skrive om løst og fast eller bare læse hvad de andre skriver.

Opret dig som en af de 5 første og få VIP status. Så får vi hurtigt gang i debatten.

29/4-2011

Den 26. april blev der afholdt ekstraordinær Generalforsamling for AVAF’s medlemmer. Der vil snarest blive offentliggjort referat og økonomi fra den pgl. aften.

14/4-2011

Der er offentliggjort detaljeret kanaloversigt, pakkeinddeling og priser for de forskellige pakker. Se under Pakker & Priser.

11/4-2011

BOXER sender ukodet fra d. 16. april til 1. maj (Se desuden Boxers tilbud under Specialtilbud)

BOXER åbner igen op for alle sine kanaler for at give en smagsprøve på de mange kanaler, som kan ses hos BOXER. Det betyder, at alle husstande med digital grundpakke fra Agerskov antenneforening og MPEG4-udstyr har mulighed for at se BOXERS 28 betalingskanaler i 14 dage. De 28 kanaler er de kanaler, der indgår i Boxer Max.

Perioden ligger i forbindelse med påske, hvor kanalerne sender rigtig godt tv. Bl.a. kan man se: topfilm fra TV 2 Film; Ratatouille og Ice Age – kampe fra Superligaen og Premier League på hhv. CANAL9 og 6’eren. Der er noget for enhver smag.

box

 

6/4-2011

Vi afholder ekstraordinær Generalforsamling tirsdag den 26. april 2011 i kantinen Agerskov skole kl. 19.30.

Emnerne er:

  • Status på opgradering; PAL, DVB-T og DVB-C problematikken
  • Økonomi
  • Fremtidigt kanalvalg, analogt i flere pakker: grundpakke, mellempakke og fuldpakke, digital grundpakke, mellempakke og fuldpakke
  • Fremtidig signalforsyning via Global Connect og fibernet til hovedstation
  • Bestyrelsesmedlemmer med viden om teknik og økonomi og lyst til bestyrelsesarbejde, søges.
  • Hjemmeside; Agerskovvest.DK

24/3-2011

Agerskov infokanal er på kanal 9, 203,25 Mhz

11/3-2011

Nu bliver det snart sjovt at have en fladskærm. Den sidste del af det nye medieforlig er faldet på plads, og det betyder, at både DR1 og de otte TV2 Regioner får mulighed for at sende i HD-kvalitet fra den 1. januar 2012.

Det kan lade sig gøre, fordi vi på den dato går fra at sende i MPEG-2 til MPEG-4. Det giver mulighed for at sende flere kanaler på samme plads - kaldet MUX. Danmark har fået tildelt to MUX, hvoraf den ene på nuværende tidspunkt sender i MPEG-2, mens den anden sender i MPEG-4 (bl.a. DR Ramasjang, DR K og DR HD, red.).

Skiftet kan betyde at du skal have ny tv-tuner, hvis dit tv eller din digitale settop-boks ikke kan modtage MPEG-4-signaler. Kan du se f.eks.
DR HD eller DR K i dag, er der ingen ko på isen, da de allerede sendes i MPEG-4.

Ifølge recordere.dk vil DR HD fortsat eksistere som selvstændig kanal, selvom DR1 begynder at sende i HD. DR HD skal sende udvalgte HD programmer fra DR1 og DR2, men ellers have et indhold rettet mod unge.

Den øgede plads giver også mulighed for at
TV2's otte regionalstationer får deres egen HD kanal i det digitale sendenet, tilgængelig 24 timer i døgnet.

"Med fredagens afgørelse kan vi nu komme videre, og glæde os over, at vi fra 2012 i princippet kan tilbyde bornholmerne at sende i døgndrift, hvis det er påkrævet. Det kan for eksempel være under valg til Folketing og kommune. Eller måske udsendelser i forbindelse med helt specielle hændelser, som det ekstreme julevejr vi oplevede i december", fortæller Jan Jørgensen på tv2borgholm.dk.

31. januar 2011 09:21

9/3-2011

Nu kan du finde en samlet liste over kanaler og frekvenser i AVAF, samt se pakkeinddelingen hvor de forskellige filtre bliver placeret alt efter dit kanalvalg.    Placeret under Analogt og Digitalt.

3/3-2011

Kanalomlægningen er gennemført og det er derfor nødvendigt at lave en scanning af alle analoge og digitale kanaler igen.

28/2-2011

Den opkrævning, der er udsendt via PBS med forfald 1. marts og seneste betalingsdag den 10. marts 2011, indeholder en opkrævning for betalingskanaler for januar, februar og marts samt grundgebyret for hele året 2011.

Pakkevalg for 2011 starter uge 14, første uge i april 2011. Hvor der isættes filtre i overensstemmelse med det foretagne valg fra januar dette år. Vederlag for isatte filtre opkræves i april kvartal.

Opkrævning via PBS, er udsendt til betaling pr 1. marts 2011. Sidste rettidige betalingsdato er 10. marts 2011. Herefter pålægge gebyr for rykkerskrivelse.

Det bemærkes, at alle har haft mulighed for at se alle betalingskanaler i 1. kvartal af 2011 og dermed også skal betale de dermed forbundne omkostninger.

Fra 2. kvartal 2011 skal der betales i overensstemmelse med det foretagne valg.

Det er formålet med denne hjemmeside, at den skal være en hjælp til korrekt indstilling af den enkelte husstands fjernsyn både de analoge, hvor der er færrest problemer og fladskærme, hvor der er mange problemer. Problemerne opstår når fladskærme kan finde kanalerne, men ikke vise dem. Dette er et problem med fladskærmens interne software.

Problemet kan løses ved at antenneforeningen udsender DVB-T og DVB-C parallelt, dette kræver en investering i vort antennehus, flere moduler.

Infokanalen har problemer med at blive vist korrekt i længere perioder, der arbejdes med en løsning.

Der bliver foretaget en kanalomlægning i uge 9, for at forberede indsættelse af filtre til adskillelse af de enkelte pakker. Indsættelse af filtre vil blive foretaget i uge 14.

Kanaloversigten vises på infokanalen og på hjemmesiden.

 

18/2-2011

Verdens dyreste serie får premiere på DR og DR HD!

Steven Spielberg og Tom Hanks har sat sig sammen og skabt en af de bedste tv-serier nogensinde.
Og nu kan du for første gang se den fantastiske HBO-serie, The Pacific, på en dansk tv-kanal.


100329013050916545The Pacific fortæller historien om den brutale Stillehavskrig mellem USA og Japan under 2. verdenskrig, og bag den fængslende, brutale og gribende historie, hvor vi bla. følger de tre unge marinesoldater Leckie, Basilione og Sledge, ligger ren rå virkelighed. For det her er ikke taget ud af den blå luft.

Steven Spielberg, Tom Hanks og hele holdet bag en anden kæmpe seriesucces, Band of Brothers, der handlede om en gruppe amerikanske soldater i det krigshærgede Europa under 2. verdenskrig, har igen kigget dybt i historiebøgerne. Og det gør bare The Pacific endnu mere fantastisk.

Med en prisseddel på den vanvittige side af 1 milliard kroner er The Pacific den dyreste serie nogensinde.
Og du kan være med allerede fra 1. afsnit, når der søndag 20/2 er dansk premiere på The Pacific.

Det er på DR og DR HD, det foregår, og det er fra 21.50, det går løs!